Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Dejlige ferielejligheder i Harzen
Harzen er et af de skønneste områder i Tyskland. Udover det berømte Bloksbjerg er her mange udflugtsmuligheder, hvor man kan klatre eller vandre. Her er også mange søer, svømmehaller og badelande, så glade vandhunde går ikke galt i byen. Læs mere

Ferieboliger i Harzen

Læs mere om Harzen

Vi kender Harzen!

Med en feriebolig i Harzen har dig og din familie de bedste rammer for at opleve denne lille perle i Tyskland. Harzen er et oplagt rejsemål for hele familien og byder på oplevelser af enhver art. Fra vandreture i bjergområder til besøg på eventyrlige slotte eller hyggelige byer - med en feriebolig i Harzen kommer I bestemt ikke til at kede jer!

Book din feriebolig online her på siden eller kontakt en af vores erfarne ferierådgivere på 7010 4343 og få hjælp til at finde den helt rigtige feriebolig, som matcher jeres behov og ønsker til et dejligt ferieophold.

Hvorfor feriebolig i Harzen?

Der er mange grunde til, at Harzen er en populær feriedestination for danske børnefamilier. Se nogle af dem her:

  • Mange spændende seværdigheder
  • Hyggelige tyske byer
  • Vandring eller cykling i flot natur
  • Ferieparker med gode faciliteter

De mest populære ferieboliger i Harzen

Hasseröder Feriepark 

I udanten af den historiske by Wernigerode ligger Hasseröder feriepark. Parken har mange faciliteter heriblandt et stort aktivitetscenter, hvor der findes et rent svømmeparadis med sjove rutsjebaner og grottelandskaber. Der er også wellnessområde, sportscenter og meget mere, og i området omkring parken er der mange spændende seværdigheder og udflugtsmål.

Feriepark Bodetal

Denne velholdte og børnevenlige feriepark ligger ved Bodetal, Tysklands Grand Canyon. I området er der mange spændende ting at opleve, såsom den mægtige klippedal nord for Alperne i det sagnomspundne Bodetal. Eller se "heksedansepladsen" som er et oldsaksisk kultusted beliggende på en 450 meter høj klippe. Nyd at slappe af ved poolen eller i wellnescenteret og lad op til en ny dag. 

Feriepark Am Waldsee 

Ferieparken Am Waldsee ligger i udkanten af byen Clausthal-Zellerfeld og lige ved en skøn stor badesø. Søen er lavvandet og derfor ideelt for børn. Området, parken ligger i, er et smukt naturområde kaldet Hausherzberger sø-område.

Spændende byer og seværdigheder i Harzen

Wernigerode er hovedbyen i Harzen, og her kan man hurtigt tabe sit hjerte. Stolt knejser Wernigerode Slot over byen, og fra slottets tinde, har du den flotteste udsigt over byen og de skoveklædte bjerge omkring. Her lå engang en middelalderborg, og når du træder ind i slottes gemakker, møder du en sælsom eventyrlig stemning. Besøg det mindste hus, Kleinstes Haus, i Wernigerode på kun 10 m2, klemt inde mellem to større huse. Her har der efter sigende engang levet 11 mennesker. 

Quedlingburg by er kendt for sine mere end 1300 bindingsværkshuse, som er bygget i skiftende stilarter gennem 5-600 år. Husene er spredt rundt i hele byen, hvis byplan ikke har ændret sig meget siden middelalderen. Det meste af byen er fredet og står på UNESCO's verdensarvsliste, så gå ikke glip af denne specielle by.

Nationalpark Harz er beliggende mellem Niedersachsen og Sachsen-Anhalt midt i Harzen. I parken er der et væld af stier at boltre sig på til fods, langs rislende bække og til lyden af fuglesang. I parken vil I kun møde andre vandrere, for der bor kun få mennesker.

St. Andreasberg 

Ved kanten af Nationalpark Harz ligger byen St. Andreasberg som er den højest beliggende by i Harzen. I byen spænder højdeforskellen fra 600 - 900 meter og på Herrenstrasse bliver det for alvor stejlt! Gaden siges at være den stejleste i Europa, så her kræves gode ben. Byen er også god for shopping af udstyr til vilde sportsgrene som klatring, og du finder masser af lækkert fritidsudstyr på hylderne samt gode råd og kursustilbud i butikkerne.

Smag af Harzen

Hvad enten man er til god mad eller vin, går man ikke forgæves i Harzen. Køkkenet er traditionelt rustikt, men som i Norden har tyske køkkenchefer genopfundet de traditionelle retter. Lammesteg bagt med grovbrød, sennep og urter serveret med kaffesauce og blancherede bønner er værd at smage for gourmander. Eller besøg Restaurant Theopano i Quedlingburg for en ægte gourmetoplevelse. Tyskland har ligeledes mange gode vine, eksempelvis Riesling og den populære drue Cabernet Mitos.